Det marine økosystem og menneskets påvirkning af det
Det danske havmiljø er under pres via en række af forskellige faktorer. Her følger en kort opsummering af de vigtigste presfaktorer på havmiljøets tilstand i Danmark.
- Miljøfremmede stoffer
Hvad er miljøfremmede stoffer?
Begrebet miljøfremmede stoffer bruges på den ene side om kemiske forbindelser der ikke optræder naturligt i havmiljøet, og på den anden side om kemiske forbindelser der findes i havmiljøet, men som optræder i unaturligt høje doser. Miljøfremmede stoffer tilføres til havet fra spildevand, landbrug, skibstrafik, havbrug, dambrug og olie/gasudvinding, men kan også tilføres havet via privatbrug af kemikalier, til for eksempel ukrudtsbekæmpelse. Eksempler på problematiske miljøfremmede stoffer i de danske farvande er tungmetaller, pesticider og organiske metalforbindelser.
Hvordan påvirker miljøfremmede stoffer havmiljøet?
Miljøfremmede stoffer ophobes i levende organismer og påvirker deres adfærd, vækst og formering. I danske farvande har man observeret fysiske misdannelser hos ålekvabber (defekte øjne, deformiteter i rygrad og tarmsystem, og endda eksempler på “sammenvoksede eller siamesiske tvillinger”), og kønsforstyrrelser hos havsnegle. Miljøfremmede stoffer kan desuden reducere levende organismers modstandsdygtighed, og dermed gøre dem mere sårbare over for andre stressfaktorer.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Tilførsel af miljøfremmede stoffer reguleres blandt andet ved at stille krav til udledninger fra industri, rensningsanlæg og hav- og dambrug. Østersøen og dele af Nordsøen er desuden testområde for anvendelse af miljøvenlige brændstoffer på skibe, ligesom der er er indført eldrevne færger flere steder.
- Intensiv fangst og bifangst
Hvad er intensiv fangst og bifangst?
Intensiv fangst betegner når erhvervsfiskeri fisker koncentreret og målrettet indenfor bestemte arter. Det gælder særligt populære spisefisk som torsk og fladfisk. Bifangst betegner uønsket fangst: de organismer der ikke fiskes efter, men som alligevel ender i fiskernes net
Hvordan påvirker intensiv fangst og bifangst havmiljøet?
Intensiv fangst kan medføre at specifikke arter af fisk, skaldyr og pattedyr forsvinder fra havet i et sådant tempo at de ikke kan reproducere sig selv hurtigt nok til at opretholde en bestand (dette fænomen kendes også under navnet overfiskeri). Det vil på sigt kunne føre til at bestemte arter uddør i danske farvande. Det påvirker ikke blot bestanden af den specifikke art, men kan have konsekvenser for hele det marine økosystem, særligt de organismer der spiser eller spises af den påvirkede bestand.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Siden 1970’erne har man i Danmark opereret med fiskekvoter for at opretholde fiskebestande. Fiskekvoter regulerer typisk fiskeri af enkelte arter af fisk for at sikre arten ikke overfiskes, men kan også vedtages for fiskeri i bestemte geografiske områder der overeksponeres for intensiv fiskeri. I Danmark er der desuden fastsat mindstemål for størrelsen af en fanget fisk, for at undgå at for mange fisk bliver fanget før de er fuldt udvoksede og i stand til at reproducere. Nogle steder findes krav om at fiskere skal bruge selektive fiskeredskaber designet således at uønskede arter kan undslippe. Områdelukninger af havarealer benyttes for at beskytte fisk mens de gyder.
- Næringsstoffer
Hvad er næringsstoffer?
Næringsstoffer er kemiske forbindelser der bidrager til dyr og planters metabolisme, funktion eller vækst. Havet tilføres uhensigtsmæssige mængder af næringsstoffer fra især landbrugsgødning og rensningsanlæg, men også i mindre grad fra havstrømme og fra luften. Fiskeopdræt og muslingeproduktion tilfører næringsstoffer til havet via det foder der anvendes, og heraf også via fiskenes fækalier.
Hvordan påvirker næringsstoffer havmiljøet?
For mange næringsstoffer i havet resulterer i kraftig vækst af planteplankton (den primære fødekilde for dyreplankton, som er den primære fødekilde for fisk). Øgede mængder af planteplankton i havets øvre lag kan hindre sollys i at nå havbunden i lavbundede områder og skabe iltsvind. Iltsvind medfører at dyr og planter på havbunden dør af iltmangel. I 1997 blev Mariager Fjord famøst omdannet til “en grøn algesump” med døde fisk under overfladen og en kraftig stank af svovlbrinte. Fjordens marine økosystem blev alvorligt medtaget af en unaturlig vækst af planteplankton, som følge af menneskelig udvinding af næringsstoffer.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Mængden af næringsstoffer i havet kontrolleres mest åbenlyst ved at regulere den tilladte mængde af udledte næringsstoffer fra landbrugssektoren. Tang- og muslingeproduktion kan have en gavnlig effekt ved at optage næringsstoffer direkte fra vandet eller filtrere vandet for planktonalger.
- Fysisk forstyrrelse af havbunden
Hvad er fysisk forstyrrelse af havbunden?
Havbundens
økosystem forstyrres af menneskelige aktiviteter som bundtrawling og
råstofindvinding. Ved fiskeri med bundtrawl skrabes tunge redskaber hen over
havbunden for at skræmme fisk op fra bunden. Råstofindvinding er indvinding af
materialer fra havbunden som sand, grus og ral. Det udføres med stik- og
slæbesugning, hvor sand og grus bogstavelig talt suges op gennem lange
“sugerør”.
Desuden dumpes havbundsmateriale fra industrihavne jævnligt på såkaldte
klappladser i havet, hvor det i større mængder kan ave indflydelse på
havbunden.
Hvordan påvirker fysiske forstyrrelser af havbunden havmilljøet?
Bundtrawling
af havbunden hvirvler sand og sten fra havbunden op, så planter trækkes i
stykker og levesteder for bundlevende dyr ødelægges. Bundtrawling har haft
betydelig indvirkning på at biodiverse stenrev er blevet permanent ødelagt.
Råstofindvindings stiksugning efterlader dybe huller i havbunden, mens
slæbesugning efterlader lange spor i havbunden. Begge dele kan ændre havbunden
dramatisk i lokale områder og forstyrre balancen i det marine økosystem.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Blandt de eksisterende tiltag er udpegning af beskyttede områder (der er anerkendt for at være vigtige levesteder for bestemte planter og dyr), hvor fiskeri med bundtrawl suspenderes periodisk. Der forskes desuden i at designe bundtrawl med mindre bundpåvirkning, samt advokeres for at man kan fange bundlevende fisk med andre redskaber, eksempelvis garn eller snurrevod.
Råstofindvinding er reserveret til særlige områder med særlige regler og tilladelser for anvendelse. Stenfiskeri til bygningsanlæg blev desuden forbudt i Danmark i 2009.
- Klimaforandringer
Hvad er klimaforandringer?
Globale klimaforandringer kan også måles til havs. Temperaturen i danske farvande er steget med omkring 1,5 ℃ de seneste 40 år, vandstanden er steget med 10-15 centimeter og der falder større mængder af nedbør på havet end tidligere. En øget mænge af CO2 i atmosfæren betyder også at havet optager mere CO2, som skaber et mere syreholdigt havmiljø.
Hvordan påvirker
klimaforandringer havmiljøet?
Øget temperatur i havet øger risikoen for iltsvind, og ændrede havstrømme der
lokker nye – potentielt forstyrrende – arter til danske farvande. Øgede mængder
af nedbør tilfører uhensigtsmæssige næringsstoffer og bidrager til et surt
miljø i havet. Ligeledes gør stigende mængder af CO2 i atmosfæren havet mere
surt.
Et havmiljø med en uhensigtsmæssig syrebalance opløser kalken i kalkbaserede
organismer som koraller, muslinger, krebsdyr og visse planktonalger.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
På national-politisk niveau forhandles om diverse klimatiltag, som for eksempel at udfase udledning af fossile brændstoffer og drivhusgasser. Det er dog anerkendt at problemet kræver globale, såvel som nationale, regionale og individuelle, løsninger.
- Støj
Hvad er støj?
Havet er fuld af menneskeskabt støj fra skibsmotorer, offshore-byggeri, vindmølleparker, boreplatforme, motoriseret vandsport og sensorsystemer som ekkolod og sonar.
Hvordan påvirker støj havmiljøet?
Støjende elementer i havet generer særligt havpattedyr. Støj kan være ødelæggende for havpattedyrs indbyrdes kommunikation, evne til at fange bytte og orientere sig. I særligt slemme tilfælde kan undervandsstøj gå ud over havpattedyrs hørelse, som er afgørende for at kunne navigere ordentligt. Desuden påvirkes yngleadfærd hos visse typer fisk.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Undervandsstøj er et relativt nyt opdaget problem, uden store mængder af forskning bag sig. Løsningsforslag og lovgivningforslag er pt. en mangelvare.
- Marint affald
Hvad er marint affald?
Omfattende mængder af plastik, metal, gummi, glas og pap havner hvert år i havet fra både land- og vandbaserede aktiviteter, hvor det blandt andet føres med vinden, ad vandløb, og med spildevand. Nedslidning af bildæk samt tabte fiskenet af nylon er kilder til foruroligende mængder af mikroplastik i havet.
Hvordan påvirker marint affald havmiljøet?
Fisk og havpattedyr bliver til tider viklet ind i marint affald som
plastemballage eller mistet fiskeudstyr, der ofte resulterer i død. Havdyr
sluger desuden unedbrydelige og sundhedsskadelige stoffer som plastik. En undersøgelse
af 400 sild og torsk i 2016 i danske farvande viste at 23% havde mikroplastik i
mavesækken.
Marint affald, især plast, kan desuden bringe miljøfremmede stoffer med sig
over lange distancer. Miljøfremmede stoffer lægger sig som mikrofilm på overfladen
af plastik og andre materialer i havet, og kan sprede sig i organismer der
sluger disse materialer.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Ligesom med klimaforandringer kræver problemet både national og global handling, da marint affald kan føres tusindvis kilometer med havstrømme. I Danmark arbejdes der på at nedbringe udledning af affald direkte i havet, samt indførsel af finmaskede filtre i rensningsanlæg, der kan tilbageholde store mængder af mikroplastik. Desuden findes initiativer der opildner til manuel opsamling af havaffald.
- Invasive arter
Hvad er invasive arter?
Invasive arter er betegnelsen for nytilkomne arter der udgør en trussel for de allerede eksisterende arter.
En del af årsagen til tilførslen af invasive arter findes i ballastvand fra lastskibe der tømmes og fyldes i forskellige havne. Ballastvand kan indeholde larver fra fremmede arter, der kan formere sig og etablere sig som f.eks nye fiskearter i danske farvande. Klimaforandringer bevirker desuden at visse arter kommer til danske farvande af egen drift.
Hvordan påvirker invasive arter havmiljøet?
Nogle nye arter er uproblematiske, eller ligefrem gavnlige, men invasive arter
betegner de nye arter der er problematiske fordi de udgør en trussel mod
hjemmehørende arter, og derved forskubber balancen i økoystemet. Invasive arter
kan medføre parasitter og sygdomme som danske arter ikke er modstandsdygtige
overfor. Invasive arter kan desuden forbruge den føde hjemmehørende arter
hidtil har levet af. I visse tilfælde bliver hjemmehørende arter byttedyr for
en invasiv art. Et kendt eksempel er Sortmundet Kutling, en fiskeart der har
spredt sig meget hurtigt i danske have. Med al sandsynlighed er den kommet til
Danmark i ballastvand fra skibe fra Sortehavet. Sortmundet Kutling udgør en
stor trussel for fladfisk og ålekvabber da den lever af samme føde.
Hvad gør man i Danmark for at bekæmpe problemet?
Den internationale Ballast Water Management Convention indeholder et sæt regler for håndtering og overvågning af ballastvand, som Danmark og andre lande er forpligtede til at overholde.