Er du nysgerrig på, hvordan havmiljøet er skruet sammen, hvordan det har det, og hvorfor det vedkommer os? Vil du gerne vide, hvad vi som mennesker foretager os på havet omkring Danmark, og hvilket betydning det har for miljøet og økonomien? Så læs med i introduktionsmaterialet til borgerpanelet.

Kort om baggrunden

Havmiljøet og forvaltningen af det er et komplekst emne. Vi har derfor produceret en introduktion til borgerpanelet, som giver et overblik over emnet. Introduktionsmaterialet gennemgår meget kort, hvordan havmiljøet er skruet sammen, hvordan havmiljøet har det, hvad det er for nogle stressfaktorer, der påvirker havmiljøets tilstand, hvad det er for nogle interesser, der knytter sig til havet, og hvordan forvaltningen af havet er indrettet.

Borgerpanelet har som udgangspunkt intet særligt forkendskab til emnet, og introduktionsmaterialet er det første input, borgerpanelet får i processen. Det er derfor afgørende, at det er sagligt, bredt favnende, balanceret og let tilgængeligt.

For at sikre materialets kvalitet, har vi i maj måned afholdt workshops med en bred palette af eksperter og interessenter med fokus på havmiljøet og forvaltningen af det. Vi har konsulteret:

Interessenter

  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Foreningen for skånsomt fiskeri
  • Friluftsrådet
  • Komiteen for bæredygtig kystkultur
  • NCC
  • Danmarks Fiskeriforening
  • WWF
  • Ørsted
  • Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Dansk Akvakultur
  • Olie Gas Danmark

Eksperter

  • Bo Riemann, Aarhus Universitet
  • Katherine Richardsson, Københavns Universitet
  • Jens Würgler Hansen, Aarhus Universitet
  • Henrik Gislason, DTU Aqua
  • Troels Jacob Hegland, Aalborg Universitet
  • Anne Christine Brusendorf, ICES
  • Kristina Beiter, Søfartsstyrelsen
  • Linda Bistrup Halvorsen, Miljø- og Fødevareministeriet
  • Berit C. Kaae, Københavns Universitet
  • Søren Qvist Eliasen, Nordregio
  • Anne Christine Brusendorff, ICES
  • Marianne Zimmermann, Aarhus Universitet

Og desuden sendt invitationer til Greenpeace, Danske Rederier, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Levende Hav, Wind Denmark, DanWec, Lystfiskerforeningen, Danmarks Sportsfiskerforbund samt Dansk Erhverv, Turisme og Oplevelsesøkonomi.

Materialet er blevet skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Anne Niluka Iversen og kvalitetssikret af konsensuskonferencens planlægningsgruppe.

Foto: Peter Hauerbach